En kræmmerbutik med fokus på unges udvikling og sociale kompetencer
Butik Kræmmerhjørnet finder du i hjertet af Hadsund, hvor lokalbefolkningen kan kigge indenfor og kigge på de mange spændende og fine ting, som butikken har at byde på.
Her sælges der både nyt, antik, håndlavet brugskunst, træ, kurve og skind m.m. til fornuftige priser.
Butikken har udviklet sig til et sted med mange spændende og ofte anderledes ting, hvilket gør den lille butik et besøg værd.
Butikken er indrettet i den ene ende, med et stort kreativt værksted, hvor de unge omhyggeligt sidder og pynter, maler, samt udfordrer deres kreativitet i deres eget tempo, uforstyrret af butikkens gæster.
Kom forbi og oplev den hyggelige atmosfære og gør en god handel i butik “Kræmmer-hjørnet” i Hadsund.