Teori, mål & metode – i det pædagogisk arbejde

Udgangspunktet i det pædagogiske arbejde på Landbo, har sit afsæt i en pædagogisk tilgang, som bygger på relationen mellem pædagogen og den unge/voksne kaldet Relationspædagogik.

Dette er vores værdigrundlag og denne metode vil være fundamentet for hverdagen på institutionen. Som medarbejder på Landbo bekender man sig til at bruge denne teoretiske/metodiske tilgang i sit daglige arbejde. Læs mere om STU – Klik her.

Til Relationspædagogikken har vi defineret følgende regelsæt.
Den unge/voksne betragtes som et selvstændigt individ med udviklingsmuligheder, på trods af forskellige handicap og nedsat funktionsniveau.
Som pædagoger er vi bevidst om forskellen mellem dannelse og tilpasning.
Det pædagogiske sigte vil være centreret om relation, dialog og gensidighed.
Omsorg er et nøgleord i hverdagen på Landbo.

Vi forholder os til begreber som: respekt, forståelse, engagement, forhåbninger, tiltro, og udvikling. Kommunikationen på Landbo har afsæt i respekt og accept af andre mennesker.
Et mål som prioriteres højt er at de unge/voksne trænes til at begå sig i ”samfundet”.
Der arbejdes efter de mål, der er beskrevet i handleplanen for hver enkelt ung/voksen.
Motivation og forandring.

Den primære opgave er at motivere den unge/voksne til at medvirke i en forandrings-proces, der sikrer en stadig større grad af udvikling og selvstændighed. De vigtigste virkemidler i dette arbejde er medarbejderens menneskelige og faglige kvalifikationer, samt evnen til at udvise engagement overfor målgruppens problemstillinger.

Der skal arbejdes på at opbygge en engageret relation til den unge/voksne i en proces der ikke må forceres. Her er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem dannelse og tilpasning. Målet der sigtes mod er, at den unge/voksne gradvis får tillid og tiltro til pædagogen, således at relationen mellem pædagogen og den unge/voksne styrkes og udvikles.

Relationer skabes

Vi skal skabe en ”sikker personlig base” hvorfra den fortsatte udvikling sker. Der skal etableres en fælles forståelse for den unge/voksnes behov, det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra denne fælles forståelse. Den unge/voksnes netværk vil blive inddraget i det omfang det er muligt. Det er af stor betydning, at netværket styrkes og om muligt udvikles, da der i dette netværk findes en unik viden om den unge/voksnes historie.

Da målgruppen rummer personer, der kan have følt svigt og mangelfuld tilknytning, kan der være et stort behov for personlig omsorg. Behovet for omsorg kan indebære praktisk hjælp til personlig pleje. På Landbo er vi indstillet på at yde denne omsorg. Kulturen på Landbo baseres på de unge/voksnes livslange behov for støtte.

Det pædagogiske arbejde skal betragtes som en dynamisk proces, hvor vi skal videreudvikle vore metoder ved eksempelvis at deltage i kurser og temadage.

Trivsel og udvikling vil være succeskriteriet, og måles på den generelle stemning i huset.

Pædagogisk teori og praksis på Landbo.

Overordnet gives der tryghed ved en forudsigelig og struktureret hverdag. Der er et dagskema, som den enkelte unge/voksne sættes ind i ved hjælp af deres egen oversigtstavle. Nogle har brug for, at der er en oversigt over en enkelt dag, hvor dagen er illustreret ved hjælp af billeder for hver enkelt aktivitet. Andre har brug for, at der er en oversigt for en uge af gangen kombineret med tekst og billeder. Men fælles for de unge/voksne er, at der er et skema for hver dag.

Hvis det viser sig nødvendigt, anvendes Piktogrammer, for at fremme forståelsen. På oversigtstavlerne er der også billeder af de medarbejdere, der er involveret i dagskemaets aktiviteter, så den enkelte unge/voksne ved hvem der er på arbejde.

Ved indskrivning på Landbo har den unge/voksne en revideret handleplan. Denne handleplan vil blive anvendt i Landbos udarbejdelse af ”intern handleplan”,som er det arbejdsredskab der anvendes i dagligdagen. Her er mål og delmål blevet beskrevet, sådan at det danner grundlag for det pædagogiske arbejde. Mål og delmål evalueres løbende, både ved handleplansmøder, men også ved behandlingsmøder. Hvis vi finder det nødvendigt, inddrages faglig bistand udefra.

I den ”interne handleplan” fremgår det hvem der er den unge/voksnes kontaktperson. Denne kontakterson er fundet ved at se på medarbejderens menneskelige og faglige kvalifikationer, samt hvem der mener at kunne give præcis denne unge/voksne dét, der er behov for.

I udvælgelsen af kontaktpersoner til de unge/voksne er det vigtigt, at der er en god kemi i dette forhold. Medarbejderen skal have de menneskelige og faglige kvalifikationer, der modsvarer den unge/voksnes behov. Det er af afgørende betydning, at det er den rette der bliver valgt til kontaktperson. Der tages også hensyn til den unge/voksnes ønsker.

Der skal arbejdes på at nå ind og opdage de små nuancer, ved at lytte til og forstå hvad den unge/voksne giver udtryk for, samtidig med at den overordnede pædagogiske linje følges.

I ”intern handleplan” står der endvidere, hvordan der bedst kan gives støtte til vedkommende i dagligdagen. Her forpligter vi hinanden til hele tiden at beskrive og synliggøre den unge/voksnes udvikling, så det er tilgængeligt for samtlige medarbejdere. (skriftlighed)

Som medarbejder skal man være bevist om kommunikationens betydning i samværet, fordi kommunikation er noget af det der knytter os mennesker sammen. Samtidig kan kommunikationen bruges som pædagogisk middel til at nå ind til de dybere lag hos den unge/voksne. Udvikling kræver tillid, og gennem kommunikation kan vi opbygge denne tillid og deraf nå frem til udvikling.

Når ovenstående forudsætninger er tilstede, har den unge/voksne mulighed for at skabe den “sikre personlig base”, som vi mener er grundlaget for en videre udvikling af det dannede menneske.

Dannelse er der hvor der skabes et helt menneske, som kan indgå i samværet med andre på en ligeværdig måde og som forstår de sociale ”spilleregler”. Omvendt kender det tilpassede menneske kun ”spillereglerne”.

For hver enkelt ung/voksen vil der være timer til praktisk hjælp i boligen. Denne dag tilbringes sammen med kontaktpersonen. Her gives der – hjælp til selvhjælp – forstået på den måde, at den unge/voksne skal deltage i de aktiviteter der er lagt på denne dag, for at den unge/voksne skal blive så selvhjulpen som muligt, også omkring almindelige dagligdags gøremål. (ADL). Det kan være rengøring af eget værelse, madlavning, bage, købe ind, eller noget den unge/voksne har ønske om, men dagen skal være planlagt, for forudsigelighedens skyld, men også for at udnytte den kontakt der er mellem brugeren og dennes kontaktperson, kaldet én til én kontakten. Omsorg praktiseres ved at være til stede i nuet. Det kan være i form af at være dén der trøster, dén der hjælper med af klippe negle og vaske hår, dén der tager kontakten til pårørende, dén der er med inde hos lægen og meget andet. Når den unge/voksne reagerer uhensigtsmæssig, kan det være et tegn på at personen er ude af balance, her er omsorgen midlet til at skabe ro.

I beskæftigelsen har vi taget udgangspunkt i fire overordnede temaer:

Ud af huset aktiviteter – Dagbeskæftigelse – Natur – Fritid.
Landbo er et helhedstilbud, derfor tilbyder vi beboeren beskæftigelse på stedet, i samarbejde med aktivitetspersonen. Vi vil finde ind til de ressourcer den unge/voksne besidder, i den udstrækning det er muligt tages afsæt i denne ressource, eksempelvis ved at tilbyde egentligt produktionsarbejde, eller beskæftigelse af mere simpel karakter som feks. hobbyaktiviteter eller anden kreativ aktivitet. Beskæftigelsen vil blive afstemt efter den enkeltes formåen og ønsker.

Vi tilrettelægger aktiviteter i naturen hvor de forskellige årstider inddrages, så som urtehave, drivhus, fiskeri og anden naturoplevelse.

Ud af huset aktiviteter er også skemalagte, det kan være en ugentlig svømmedag, hvor alle deltager.

Ved tilrettelæggelsen af dagen er der bevidst planlagt tilstedeværelse af medarbejdere af begge køn, da der eksempelvis kan være behov for støtte ved omklædning.

Erfaringsmæssigt ved vi, at målgruppen profiterer af struktur og forudsigelighed, derfor er det af afgørende betydning at strukturen overholdes.

I fritidsdelen kan vi deltage i klubaktiviteter, fritidsundervisning og andet med udgangspunkt i de interesser der må være, også ud af huset blandt andre unge/voksne.

Målet for socialtræning er at gøre de unge/voksne i stand til at færdes uden for Landbo.

Vi træner i at stå i kø ved indkøb, ved at stå ved siden af og vise hvordan man gør. En øvelse kan også være at udvise tålmodighed, for eksempel i et venteværelse.

Socialtræning er også at deltage i arrangementer, hvor man indgår i et samspil med andre. Træningen foregår også når de unge/voksne skal på besøg/weekend i familien, ved at planlægge det kommende forløb. Efter besøget evaluerer vi forløbet i samarbejde med den ung/voksne og de pårørende.

For at skabe helhed i tilbudet, inddrager vi forældre og pårørende i den udstrækning det er muligt og til gavn for parterne. Vi tror på, at når forældre og pårørende er aktive, har det en positiv indvirkning på den unge/voksnes tilknytning til stedet. Udover almindelig besøg vil vi en gang om året invitere til familiedag. Denne dag er afsat til socialt samvær, mellem de unge/voksne, familierne og medarbejderne indbyrdes.

Vi mener, at familiedagen styrker den unge/voksne relation til stedet, og giver os en indsigt i de ressourcer, der er i netværket.

Som illustreret i ovenstående, stilles der krav til personalets kompetencer, både personlige og faglige. I udvælgelsen af medarbejderne sigtes der efter alsidighed og engagement, sammenholdt med erfaringer med målgruppen.

Da arbejdet med målgruppen stiller krav til personlig involvering, er det vigtigt at man er indstillet på at deltage i personaleudviklingssamtaler.

Det vi praktiserer i det daglige arbejde, er vores fælles værdigrundlag. Vi skal til stadighed udvikle og beskrive dette værdigrundlag, fordi det er vores fælles fundament. Det er den røde tråd i arbejdet. Behov og erfaringer vil være med til at skabe denne udvikling.

Kilde og inspiration til det teoretiske arbejde er beskrevet i faglitteraturen.

Relationer i teori og praksis. Redigeret af Tom Ritchie 2004.
Relationer i psykologien redigeret af Tom Ritchie 2005.
John Bowlbys tilknytningsteori, (1907-1990)
af Cand. pæd. psych. Flemming Andersen 2005.

Servicedeklaration for Botilbudet Landbo

Med udgangspunkt i målgruppen på Landbo, har vi gjort os nogle tanker om hvad der forventes/ydes i forhold til hver enkelt beboer.

Denne servicedeklaration er ment som en vejledning, der kan justeres efter beboerens behov, og i takt med beboernes personlige udvikling.

Den enkelte beboer har en kontaktperson, som er ansvarlig i forhold til økonomi, handleplan og myndigheder. Kontaktpersonen er også ansvarlig for formidling af pædagogiske metoder, i samarbejde med det øvrige personale.

Kontaktpersonen er også støtteperson i forbindelse med den unges netværk, herunder aftaler om besøg, eller ved arrangementer i eller uden for huset.

Det pædagogiske personale udarbejder interne handleplaner, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation, her afdækkes de individuelle behov og den ressourcemæssige profil hos den unge. Det er gennem disse handleplaner, at den unges udvikling kan følges og de overordnede handleplanerne holdes ajour.

Der afholdes handleplansmøde efter behov, dog min. en gang årligt.
Der tilbydes ledsagelse til alt omkring personlig pleje, herunder også ledsager til læge/speciallæge m.m. Hvis de helbredsmæssige forhold kræver det, vil der også kunne tilbydes særlig kost.

I budgettet for Botilbudet er der afsat ressourcer til en uge ledsaget ferie, botilbudet betaler for det ledsagende personale.

I det pædagogiske arbejde, vil der kunne tilbydes beskæftigelse, således at der findes et relevant dagtilbud til den enkelte på stedet. Landbo samarbejder med andre aktører omkring beskæftigelse udenfor Landbo, hvis dette ønskes.

Det pædagogiske personale er ansvarligt for at der til stadighed er en god kemi blandt botilbudets beboere.

Tolerance og gensidig respekt vil være prioriteret højt i dagligdagen.
Den enkelte råder over sit eget værelse, der ydes hjælp til indretning samt hjælp til diverse indkøb.

Egenbetalingen fastsættes af anbringende myndighed.
Den godkendte opholdsbetaling på botilbudet dækker alle de ydelser der ydes på botilbudet.

Denne servicedeklaration er revideret den 20. marts 2013